Ukulele

Musik skaber stemning, og det er ikke desto mindre tilfældet med en ukulele, der især kendes fra sine glade toner spillet til hawaiianske sammenkomster. Ukulelen ligner en lille guitar, den har en fantastisk lyd, og så er den nem at lære at spille på. Derfor er en ukulele både rigtig god til nybegyndere og øvede musikere.

Der findes overordnet set fire forskellige typer af ukuleler. Forskellene ligger primært i længden og i afstanden fra bro til sadel, men der er også forskelle på antal bånd og tuning.

Sopran ukulele

Leder du efter en helt traditionel ukulele, er det en Sopran, du skal have fat i. Det er den mindste af ukulelerne, og det er den, der med sin meget lyse lyd netop kendes fra Hawaii. Det er også en Sopran ukulele, der anbefales som børneguitar til de helt små under 3 år; netop grundet størrelsen. En Sopran har typisk en samlet længde på 21”/53 cm og en skala-længde på 13”/34 cm, og den har mellem 12 og 14 bånd.

Tenor ukulele

En Tenor ukulele er større end en Sopran, og den har en dybere lyd. Hører du musik fra en Tenor ukulele, vil du typisk hverken forbinde det med Hawaii eller en ukulele. Denne ukulele har mere resonans og en ret fyldig lyd. Det skyldes primært størrelsen. Samlet set måler en Tenor ukulele 26”/65 cm med en skala-længde på 17”/45 cm.

Concert ukulele

Concert ukulelen er en mellemting mellem en Sopran og en Tenor. Lyden er dybere end det kendes fra Sopranen, men samtidig har den nogle af de velkendte lyse lyde, der leder tankerne til Hawaii. Typisk er der tale om en samlet længde på 23”/57 cm med en skala-længde på 15”/39 cm. Prismæssigt vil en Concert ukulele typisk være billigere end en Tenor ukulele.

Baritone ukulele

Den ukulele, der minder mest om en guitar, er en Baritone. Primært på grund af størrelsen. Den har en samlet længde på 30”/76 cm og en skala-længde på 19”/49 cm. Det giver en dyb lyd og en virkelig god bas. En Baritone stemmes typisk efter guitarens 4 øverste strenge, hvorfor du netop har mulighed for at overføre musik fra guitar til ukulele med en Baritone.

Valg af ukulele

Når du skal vælge ukulele, skal du naturligvis vælge blandt de fire typer, der findes, som er beskrevet ovenfor. Derudover skal du tage stilling til en række andre faktorer som:

  • Træsort
  • Producent/mærke
  • Pris

Træsort

Ukuleler produceres i forskellige træsorter, der har betydning for både lyd og holdbarhed. Ukuleler produceres blandt andet i mahogni, koa, rosentræ, gran, amerikansk kæmpefyr, ahorn og ceder. Du behøver i princippet ikke gå efter en bestemt sort, medmindre du virkelig går op i ukuleler. Mahogni benyttes til mange instrumenter og anbefales typisk, mens koa er det træ, der benyttes til originale hawaiianske ukuleler.

Producent/mærke

Når det kommer til producenter, er der i særdeleshed tre, der fortjener at blive nævnt:

  • Kala Brand Music Co
  • Martin & Co
  • Yamaha

Pris

Du behøver ikke at smide mange tusinde kroner efter en ukulele; slet ikke hvis du er nybegynder. Men du bør som udgangspunkt kigge efter én, der koster minimum 500 kr., da kvaliteten typisk skiller ved det prisleje.