Keyboard

At købe keyboard er en hel videnskab i sig selv, og det kan virke ret umuligt at gennemskue forskellene, hvis du er nybegynder. Derfor får du her en kort gennemgang af de forskellige typer af keyboards.

Traditionelt keyboard

Et traditionelt keyboard er også kendt som et transportabelt keyboard, der – modsat et klaver – nemt og hurtigt kan pakkes sammen og tages med. De billigere modeller vil typisk være udstyret med de vigtigste lydeffekter og et udmærket udvalg af funktioner; udover muligheden for at spille almindelig klavermusik naturligvis.

Det smarte ved et keyboard er, at det typisk kan tilsluttes computeren direkte, så du har mulighed for at overføre og gemme den producerede musik.

Synthesizer

Vil du gerne have et keyboard, der egner sig til at producere elektronisk musik, skal du have fat i en synthesizer, der netop egner sig til produktion af blandt andet techno og house. Synthesizeren fungerer overordnet sådan, at den har en række forskellige metalliske lydeffekter og filtre, som du kan sammensætte til musik.

Hvis det er en synthesizer, du netop står og mangler, skal du være opmærksom på, at der er forskel på mængden og kvaliteten af de forskellige lydeffekter fra instrument til instrument.

MIDI keyboard

Et MIDI keyboard er i familie med et en synthesizer uden egentlig at være et keyboard. Der er snarere tale om et tastatur, der kan producere elektronisk musik via programmer på computeren. Et MIDI keyboard har typisk mellem 40 og 65 tangenter, men fås i spændet helt fra 25 til 88. Der findes desuden varianter uden tangenter, der i stedet har trommepads.

Keyboard workstation

Er du erfaren komponist, eller vil du gerne tage musikken skridtet videre, bør du opgradere og kigge efter en keyboard workstation, der både giver mulighed for at komponere, optage og producere musik.

Ønsker du en workstation af høj kvalitet, skal du dels sørge for, at den

  • har nok polyfoni (at den kan håndtere mange lydspor)
  • har et pænt udvalg af lydeffekter inden for netop din musikgenre
  • er kompatibel med din computer
  • har inputs til tilkobling af andre instrumenter

Arranger keyboard

Er du sangskriver og har brug for et fiktivt band til at understøtte din tekst? Så er et arranger keyboard det rette valg. Kort fortalt er det en forenklet version af en keyboard workstation. Lydeffekterne er færre, men til gengæld er der de mest almindelige instrumenter. Et arranger keyboard bruges primært til, at du som sangskriver kan indspille dine akkorder, og så kan du selv vælge, hvilke instrumenter der skal afspille dem.

Valg af keyboard

Først og fremmest skal du beslutte, hvilket af ovenstående keyboards der passer bedst til dit behov. Nogle af de bedste keyboards på markedet kommer fra følgende producenter:

  • Casio
  • Korg
  • Yamaha

Når du skal vælge dit specifikke keyboard, kan du blandt andet kigge på antallet af tangenter og anslagsfølsomheden, højtalerens effekt og displayets størrelse/funktioner. Jo flere krav, du har, des dyrere vil keyboardet naturligvis blive. Du kan sagtens få et udmærket keyboard til et par tusinde kroner, hvis du er nybegynder – og så kan du altid opgradere, når du kender dine behov bedre.